• Mathilde Blach

Hvordan laver man en podcast: Fra idé til færdig podcast

Opdateret: juli 14



Om lysten opstår fordi du har en god historie, noget på hjertet eller gerne vil tjene penge, så er den gode nyhed, at barrieren for at påbegynde en podcast er overkommelig. Du behøver ikke at være en mester i teknik for at starte en podcast, men der er selvfølgelige en masse andre ting, der gør sig gældende, hvis du gerne vil ende ud med en god og måske endda successfuld podcast.


Denne guide giver dig en mere eller mindre komplet guide til at lave en podcast - fra idé til færdig produkt. Dette inkluderer blandt andet et teknisk afsnit, så du kan få styr på dit udstyr med det samme. Hvilken mikrofon skal du f.eks vælge? Og hvilket redigeringsprogram passer bedst til dit behov og din pengepung?


Derudover er der udpluk fra Podcastbogen, som vi bruger som undervisningsmateriale på Nordic Podcast Academy. Her får du indblik i koncept, ideudvikling, fortællingen, sprog og interviewteknikker. Til sidst vil vi give dig en smag på, hvordan du kan distribuere og markedsføre din podcast.



For at du kommer bedst i gang, bør du stille dig selv et par fundamentale spørgsmål som:

"Hvorfor vil jeg starte en podcast?" og "hvad handler min podcast om?" Når hvorfor og hvad er besvaret, plejer konceptet at forme sig helt af sig selv.


1. Konceptet


“Et godt koncept er enkelt i sin essens. Det skal kunne forklares på én linje. Kan man det, har man et program, der kan blive ved med at udvikle sig. Det stærkeste i konceptet er titlen. Da vi udviklede Detektor, brugte vi en del tid på at finde den rigtige titel. Da koncept og titel først var på plads, kunne vi over tid udvide og faktatjekke næsten ALT.”

- Thomas Buch-Andersen, kanalchef på Danmarks Radio, tidligere vært på Detektor (fra Podcastbogen).


Konceptet er en central del af en udsendelse eller en podcast - det siger måske sig selv, men nogen gange er det det indlysende, der er det allersværeste.

Konceptet er så at sige opskriften på din podcast - her skal du have beskrevet de regler og rammer, som skal gøre sig gældende for din produktion.


Konceptet er aftalen, du laver mellem dig selv og dine lyttere - derfor er det også vigtigt at du holder dig til konceptet, så du ikke bryder denne aftale. Det gør det i hvert fald nemmere for lytteren at tage imod din podcast.


Når du begynder med konceptet, har du også fundet frem til podcastens kerne fra begyndelsen - det kan også lette arbejdet for dig selv fremadrettet. Ligeså er det altafgørende, hvis du på forhånd skal sælge din idé til en mulig samarbejdspartner.


Identificer dine mål

Svaret til "hvorfor vil jeg starte en podcast" indeholder også ofte målet. Før du overhovedet går i gang med at producere en podcast, må du gøre dig klart, hvad det er, du vil fortælle, og hvordan udsendelsen skal lyde.




Og hvad skal målet så være? At den bliver hørt af et vist antal lyttere? At den bliver solgt til en samarbejdspartner? Ved at sætte dig selv et mål, bliver det også nemmere at kvalificere din podcast på forhånd - har den potentiale nok, og er du selv tændt nok på at producere den?


Med andre ord: Hvor skal du lande med min produktion? Det kræver det rigtige koncept at nå et givent mål.


Giv din podcast en titel

Som citatet ovenfor med Detektor antydede, er titlen en bærende del af hele konceptet. Disse hænger uløseligt sammen.


Titlen skal være rammende for indholdet, altså give klart udtryk for, hvad konceptet drejer sig om. Og så skal den naturligvis gerne være fængende og tiltale dine kommende lyttere.


Eksempler på gode titler er blandt andet:


Mads og Monopolet - det er en titel, der fortæller hvad udsendelsen indeholder, dertil er der et hyggeligt bogstavrim, Mads, monopolet, og så er vi allerede i titlen på fornavn med værten, hvilket giver en umiddelbar nærhed til denne.


Kvinden med den tunge kuffert er knap så afslørende i sin titel. Alligevel fornemmer man med det samme, at der er noget suspekt, spændende og dramatisk i vente. Titlen er med andre ord en sand appetizer, der giver lyst til at lytte til podcasten.


Hendes Jul er produceret af to elever fra Nordic Podcast's Talent Camp. Titlen har flere intertekstuelle referencer og uden at sige noget som helst direkte, fornemmer vi godt, at der er noget frækt i vente. Hør selv podcasten, hvis du tør!




2. Vælg dit format


Nu lister vi en masse punkter op i en bestemt rækkefølge. Men sandheden er jo selvfølgelig, at disse punkter griber ind i hinanden på kryds og tværs, og din podcast kan sådan set begynde alle steder. Men bare du kommer igennem dem alle hen af vejen, så er du godt på vej.


Og hvilket format skal din podcast så have? Podcast er jo en enorm bred betegnelser, der dækker over en masse undergenrer.


En af de første ting, du skal overveje er, om din udsendelse skal være live eller redigeret. De fleste podcasts er redigerede - det ligger også lidt i selve ordet podcast, 'Personal On Demand Casting', altså 'Personlige udsendelser, når det passer dig'.


Men podcasts kan også være live - fx hvis du sender dem live på et socialt medie eller en netkanal. Og så er der i øvrigt også den genre, der kaldes ‘live on tape’, hvor podcasten optages og tilgængeliggøres uden at være efterredigeret. Altså en form for mellemting.


Talks

Talks er en type program, hvor mennesker taler sammen om noget, der interessere dem. Det er nok den type programmer, der er allerflest af - måske også fordi det er let måde at komme i gang med podcasting på.


Som lytter oplever man at sidde med ved bordet og lytte med til en samtale, der har en mere sludrende fortælleform end for eksempel et klassisk interview. Værten i en talk indgår selv i samtalen og behøver ikke være objektiv. Ofte er emnerne i talks for smalt eller nørdet til at indgå i det brede mediebillede.


Eksempel: Meget mere Matador. Podcasten er en variant af genren, der kan betegnes som “Extended Brand Versions”, som kendetegner podcasts, der hylder og analyserer forskellige universer. Den tiltaler de mange fans, der bare ikke kan få nok af Matador og som elsker at vende enhver detalje i den populære serie.

Og så er der en serie som Game of Thrones, som kaster adskillige podcasts af sig. Giv den et lyt og se hvad vi mener.


Samtalerne

Samtalerne er ikke at forveksle med talks, selvom man umiddelbart kunne tro det. Samtalerne kaldes også “Common Humanity” eller “Relations Podcast” på fagsprog og indeholder samtaler mellem gode venner, kærester eller kollegaer, der har noget på hjerte, er sjove eller med særlige personligheder. Samtalen foregår altså mellem to værter, som kender hinanden på forhånd.





Eksempel: Mørkeland Podcastserien er en ‘true crime’ serie, hvor de to værter hver uge udforsker to gamle kriminalsager.


Nyhedspodcasts

Disse udkommer på hverdage og leverer nyheder med overblik og analyse i højsædet. De er særligt kendetegnet ved at tage døgnets vigtigste begivenheder under behandling - i stedet for bare at lade nyhederne udkomme hele tiden som på en nyheds-website.


Eksempel: Genstart. Her giver Knud Brix et analyserende og dybdegående perspektiv på aktuelle nyheder. Han serverer vinkler på historier for dig, som du ikke finder andetsteds i mediebilledet. Ligeså bliver du præsenteret for nye sider af personer i aktuelle nyheder.


Reportage

er en grundgenre, når man arbejder med lyd. Her kan lytteren næsten selv være med på stedet og få et nært indblik i begivenhederne.


Læs også: Boost din podcast med reportageelementer fra virkeligheden


Det er måske trygt og nemt at sidde i et studie og have kontrol over det hele. Men reportagen foregår ude i virkeligheden, hvor du kan møde mennesker i deres egne omgivelser og få lyde og stemninger med fra forskellige miljøer.


Under reportagegenren findes forskellige reportagetyper, for eksempel ‘idéstyret reportage’ og ‘research for åben mikrofon’. I den første type udfolder man en fortælling, som man selv har besluttet sig for på forhånd, mens den anden type kendetegner en udsendelse styret af en umiddelbar nysgerrighed, som man ikke på forhånd ved hvor bærer en hen.


Den klassiske reportage består af en kombination af reallyd og reporterens stemme, men kan altså udmønte sig på et hav af forskellige måder. (Læs mere i Podcastbogen)


Dokumentar

Er en anden traditionel genre, som ligesom reportagen findes i et utal af afskygninger. En dokumentar beskæftiger sig med aktuelle eller centrale kulturelle, sociale, politisker eller kunstneriske personer, miljøer eller hændelser.


Den bygger på optagelser af virkeligheden og kan sådan set bestå af alle slags elementer - om det er reportager, interview, rekonstruktioner med videre.


“Dokumentaren skal først og fremmest dokumentere. Det er et krav. Programmet må helst ikke være for eksperimenterende i sin form, fordi indholdet er det væsentlige. Dokumentaren er et journalistisk program.” Mads Brügger, journalist og tidligere programchef på radiokanalen Radio24syv (citat fra Podcastbogen)


3. Podcast udstyr: Mikrofoner og software





For at du får den bedste lyd i din podcast og det bedste flow, er du også nødt til at forholde dig til det tekniske. I virkeligheden kan du blot optage din podcast med din mobiltelefon og et par hørebøffer, så længe indholdet er godt! Husk, dit indhold er stadig altafgørende for om din podcast bliver en succes.


For overskuelighedens skyld, er de næste afsnit delt op i 3 afsnit: Recordere, mikrofoner og hovedtelefoner.


Recordere / Audio Interfaces

Du skal selvfølgelig have noget lyd ind i din computer, og til det skal du bruge en mikrofon og/eller en recorder.

Et godt bud på en recorder til en overkommelig pris er Zoom H5, som kan bestilles hjem online for mellem ~1500 og 1800 kr. Den har et sæt indbyggede kondensator-mikrofoner, så med den i hånden er du klar til at gå i gang – både i felten, og derhjemme.





En fordel ved Zoom'en er, at den (ligesom mange andre nyere recordere) kan bruges som audiointerfaces / lydkort. Dvs, at du kan tilslutte den til din computer via usb og optage speaken direkte i dit lydsoftware. Yderligere er den selvfølgelig ekstremt mobil, og med de indbyggede kondensator-mikrofoner kan du, udover at lave reportager i felten, lave lækre stemningsoptagelser, som du eksempelvis kan bruge som baggrundstapet i dine podcasts.

Overvej at tilkøbe et større SD kort end det medfølgende, og en vindhætte, som er essentiel at have, hvis du skal optage udendørs. Yderligere har H5'eren to XLR-indgange til mikrofoner, så hvis du har behov for at udvide dit mikrofonarsenal, er der mulighed for dette.

Den billige

I den billigere ende har vi Zoom h1n recorderen til bare 600 kr, men på bekostning af at lydkvaliteten er lidt dårligere plus, at der er hverken er mulighed for tilslutning af eksterne mikrofoner eller audio interface. Har du ikke disse behov, er h1n recorderen et godt bud.

Har du ikke behov for mobilitet og feltoptagelser, kan du alternativt overveje at købe et audio interface såsom Focusrite Scarlett Solo (fås til lidt over 800 kr) hvortil der skal tilkøbes mikrofon.

I sidste ende kan du også anskaffe dig en USB mikrofon, der kan tilsluttes din computer direkte (mere om dette i følgende afsnit).

Mikrofoner

Som podcaster er der to mikrofontyper, der grundlæggende er rart at kende til. Nemlig kondensator mikrofoner og dynamiske mikrofoner. Disse to mikrofontyper opfører sig meget forskelligt grundet deres konstruktion:

Kondensator-mikrofoner, såsom dem der er indbygget i en Zoom h5n recorder, er typisk meget følsomme. Det vil sige, at de er rigtig gode til at optage detaljeret, men grundet følsomheden kan de opfange rigtig meget uønsket støj – dette kunne eksempelvis være støj fra gaden, køleskabsbrummen eller snakken/rumsteren fra naboer. Grundet følsomheden opfanger de også refleksioner af din stemme fra væggene omkring dig, hvorfor det nemt kan lyde som om, at du sidder i en kasse og taler.

Den typiske kondensator-mikrofon egner sig derfor bedst til lydisolerede rum såsom et lydstudie eller udendørs, hvor man typisk netop gerne vil fange lyden af verden omkring én – plus at der jo heller ingen rum-refleksioner er udendørs. Har du ikke andre mikrofoner end en kondensator, kan du prøve at optage under en dyne, eller i et tøjskab, hvor refleksionerne bliver dæmpede.

Dynamiske mikrofoner er ikke så følsomme, men dette er i dette tilfælde netop deres fordel – de egner sig rigtig godt til speak, især i rum / på steder hvor der kan være baggrundsstøj. De opfanger derfor heller ikke så mange refleksioner fra rummet omkring dig.


Så medmindre man har et lydisoleret lydstudie eller -boks hvor kondensator mikrofoner egner sig, er det klart anbefalet at anskaffe sig en dynamisk mikrofon.






Dynamiske mikrofoner - hvad skal jeg vælge?

Her er et bud på nogle udmærkede dynamiske mikrofoner:

Samson Q2U ~ 600 kr

I den absolut billige ende har vi Q2U'en fra Samsung. Den har både USB og XLR tilslutningsmuligheder, dvs du kan tilslutte den direkte til din computer, men også tage den med dig i felten og tilslutte den til din recorder, sanganlæg eller dit lydkort. Meget praktisk, og så er lyden også udemærket. Er dit budget begrænset, er dette et godt bud på en vellydende, billig og fleksibel mikrofon.

Audio-Technica AT829 W ~ 500 kr

Den klassiske clip-on knaphulsmikrofon. Det er godt nok en kondensator-mikrofon, men den er retningsbestemt (cardioid mønster) således at den opfanger det, mikrofonen peger på, og er derfor rigtig god, hvis man får den placeret rigtigt.

Fordelen er, at den ingenting fylder og er nem at have med på farten. En alternativ, dyrere model er Røde Lavalier ~ 1400 kr. XLR-stik.

Røde Podmic ~ 900 kr

Speak-mikrofon, som er lavet til podcastere. Har indbygget popfilter, så du ikke skal bekymre dig om, at du kommer til at puste 'p' lyde i den. XLR. Stik.

Røde Reporter ~ 1000 kr

Er du ofte i felten for at lave reportager/interviews, er dette en fantastisk mikrofon. Har indbygget vindhætte, så du ikke skal bekymre dig om at dine udendørs optagelser bliver ødelagt af blæsten. Kan sagtens påmonteres et stativ og bruges til speak i hjemmestudiet. XLR-stik.

Der findes et hav af mikrofontyper, som er gode til forskellige formål. Hvis du har en recorder eller et lydkort, eller har tænkt dig at investere i én af delene, kan det klart anbefales, ikke at købe mikrofoner, der kun har USB udgange – køb i stedet dem med de såkaldte XLR-audio stik. Det er standardstik i lydbranchen, og således kan de tilsluttes recordere, lydkort osv, hvilket kan være praktisk på sigt, hvis du får behov for at udvide arsenalet.

Til dig der kun optager i studie

Hvis du ved, at du aldrig vil få behov for at komme ud i felten, kan du netop overveje at anskaffe dig en USB-mikrofon. Fordelen er som nævnt, at den kan tilsluttes computeren direkte via USB - og dermed behøver du ikke en recorder eller et audio interface for at få lyden ind i computeren. Ulempen er her, at du bliver afhængig af en computer - du skal sidde i nærheden af en computer, der kan larme eksempelvis gennem blæserne. Du kan ikke sætte USB-mikrofonen til en recorder eller lignende, dvs feltarbejde / reportage er ikke en mulighed her – medmindre du tager din computer med dig, selvfølgelig.

Mobilen kan bruges, meeen

Et sidste alternativ er, at du kan købe en mikrofon til din telefon, så din telefon bliver forvandlet til en recorder. Vil du have noget i god kvalitet , som eksempelvis Røde i X-Y, kommer du op på omkring 1300 kr, og derfor kan det lige så godt betale sig at investere i en recorder såsom Zoom h5n, der som sagt ligger på omkring 1500 kr. Yderligere går stikkene på telefonen nemt i stykker (ligesom telefonerne selv er skrøbelige generelt) - Zoom-recorderne er solidt bygget til netop at tage med på farten, de er beskyttede mod regn og stød, hvorfor disse klart anbefales.

Ved køb af mikrofoner, overvej altid et tilkøb af vindhætte til udendørs optagelser, og/eller et popfilter til indendørsstudiet, der hjælper med at dæmpe evt. 'p'-pustelyde fra dit speak.

Hovedtelefoner

Her anbefales et par lukkede eller semi-lukkede monitor-hovedtelefoner, altså ikke hi-fi hovedtelefoner, såsom Beats osv. Hi-fi hovedtelefoner (og højtalere) booster typisk nogle bestemte frekvenser, og giver altså ikke et tydeligt og lineært lydbillede frekvensmæssigt. In-ear hovedtelefoner såsom apples Earpods og Airpods er ligeledes no-go. Har du nogle liggende af den ene eller anden slags, er det helt fint at starte med, selvfølgelig - men bare du er opmærksom på denne forskel, og skaf dig et par monitor-hovedtelefoner på sigt.

Superlux HD-681 ~ 150 kr.

I den helt billige ende har vi Superlux HD-681, der fås til den lave pris af 150 kr. De lyder overraskende godt til prisen, men har den ulempe at de er lidt klodsede og ret nemt går i stykker. Derfor kan de ikke anbefales, hvis du er meget på farten – skal du kun bruge dem derhjemme, og passer du godt på dem, er dette et godt bud på et par begynderhovedtelefoner.

ATHM40X ~ 600-700 kr.

Sammenklappelige og nemme at have med på farten.

De har også en storebror model, ATHM50X (til omkring 1000 kr.) som anbefales hvis du har råd til at smide lidt ekstra.

Beyerdynamic DT-770 PRO (32 Ohms) ~ 900 kr

DT serien fra Beyerdynamic er nærmest standard og kendt af mange indenfor lydbranchen.

Når du køber et par studiebøffer, er det værd at være obs på impedansen. Er denne over 80 ohm kan lydoutputtet være lavt medmindre, du har en forstærker såsom et lydkort til din computer. Derfor anbefales 32 ohms versionen. Har du lidt ekstra penge at spendere, bør du overveje DT-880 modellen, der koster et par hundrede mere.



Som sagt kan du godt bruge de gamle hovedtelefoner, du har til at ligge, men på sigt er det altså en virkelig god idé at investere i noget fra listen her, helst i den lidt dyrere ende, hvis du har pengene til det. Det kan godt betale sig i forhold til kvaliteten – både af lyden og holdbarheden af udstyret.


Overvej dine behov og gå på lydjagt!

I princippet kan du komme meget langt med en recorder, en mikrofon og et bare gode hørebøffer. Men inden du køber ind, så overvej hvad dine behov er. Skal du “kun” optage speaks derhjemme, er den nemmeste løsning måske "bare" en enkelt USB-mikrofon. Vil du gerne nemt kunne komme ud og lave interviews samt optage sjove og spændende lyde i felten, bør du bestemt overveje en recorder plus en ekstra mikrofon, så du både har en dynamisk og kondensator - eller bare en recorder, så kan du senere udvide arsenalet.


4. Lydredigeringssoftware




Du har udstyret. Du har optagelserne i kassen. Det er tid til at redigere og klippe din podcast. Men ligesom med gear-junglen, kan software-junglen virke uoverskuelig.

Der findes et hav af forskelligt software til podcastredigering. Noget har en stejl indlæringskurve, noget er nemt, noget har flere funktioner end andre, noget er gratis, noget er pisse dyrt. Priserne svinger meget, men er ikke nødvendigvis en refleksion af, hvad du får funktionalitetsmæssigt. Men hvor skal man starte?

For overskuelighedens skyld, har vi sammensat denne liste over lydredigeringssoftware. Der er tips både til begyndere og mere erfarne brugere.

Der findes, som sagt, et hav af software, så omfattende, at vi umuligt kan komme omkring det hele. Yderligere minder mange af programmerne om hinanden. Denne liste er derfor plukket ud fra et bredt og varieret perspektiv, så du ved at læse denne guide, nemt kan finde noget der passer til dit behov og din økonomi.


I dette afsnit vil ordet DAW blive brugt flere gange. Det står for ”Digital Audio Workstation”, og er en fællesbetegnelse for programmer hvis formål er at optage, redigere og producere lyd. Medmindre det er nævnt, fås programmerne både til Mac OSX og Windows.

Nordic Podcast Academy undervises der i programmet Hindenburg, så vi lægger ud med dette:

Hindenburg

På Nordic Podcast Academy undervises der i Hindenburg. Det er dog ikke et krav, at man som deltager skal bruge dette, da der findes rigtig meget andet godt lydsoftware at redigere i. Men til podcasteren, både den professionelle og til begynderen, er Hindenburg immervæk noget af det lettest tilgængelige, mest brugervenlige samt hurtigste software at redigere i.


Hindeburg har bl.a. nogle indbyggede funktioner, der helt automatisk indstiller lydniveauer for brugeren, hvilket ingen andre programmer har (I de andre programmer skal du selv sidde og fedte med det).


Pris: fra 625 kr. Du kan få en månedes gratis trial.

Fordele: ENORMT brugervenligt, da det er designet til at lave professionelle produktioner, men samtidigt også er let tilgængeligt for folk der ikke er vant til at arbejde med lyd. Det har har mange indbyggede hjælpefunktioner såsom automatisk normalisering af lyd - dvs at programmet automatisk indstiller lydniveauerne, så du ikke manuelt skal sidde og fedte med det.

Ulemper: Da det er designet til podcasting, kan du stort set ikke bruge det til andet end dette dvs. hvis du vil nørde med andre lydting såsom lyddesign og musikproduktion, skal du have andre programmer ved siden af til dette formål.

Hindenburg er klart det nemmeste og hurtigste at redigere podcasts i, både for professionelle og begyndere, men koster trods alt lidt knaster. Her er lidt tips til dig, der ikke har så mange mønter på lommen:

For dig, der vil have det gratis


Audacity

I modsætning til de fleste andre programmer på denne liste, er Audacity ikke kategoriseret som en DAW, men skal mere betragtes som redigeringssoftware der i sin tid blev skabt til at redigere enkelte lydfiler. Programmet har efterhånden eksisteret i 20 år og designet reflekterer dette; det er både grimt at se på og ikke særlig brugervenligt at redigere i.

Pris: GRATIS

Fordele: Det er gratis, og en fin løsning hvis man har enkelte lydfiler der skal redigeres.

Ulemper: Selvom det i princippet understøtter flere kanaler (eks. speak og underlægningsmusik), er det bygget (og rigtig godt) til at redigere enkelte lydfiler / segmenter. Men sammenlignet med mere moderne programmer, er ret bøvlet og rigidt at arbejde med flere lydfiler og spor/kanaler på én gang og kan slet ikke sammenlignes med brugervenlighed og funktionaliteten i en moderne DAW.

Reaper

Reaper er en DAW i samme kategori som musik/lydproduktionsprogrammer såsom Logic (mac), Pro Tools og Cubase.

Pris: GRATIS (ved ikke-kommercielt brug)

Fordele: det er i princippet gratis, professionelt musikproduktionssoftware, og kan det samme som spillere i den dyre ende såsom Logic (mac), Pro Tools, Cubase, Ableton Live med mere. Det koster 60$ at registrere softwaren til kommercielt brug.

Ulemper: Det kan virke komplet uoverskueligt for nybegyndere. Har man dog erfaring med lydsoftware, er det klart anbefalelsværdigt, og der kan også findes masser af tutorials på nettet.

Garageband (kun til Mac)

Garageband er et gratis musikprogram der følger med til alle Mac computere.

Pris: GRATIS (hvis du er mac-bruger)

Fordele: Meget overskuelig, let tilgængelig og enkel DAW, som der følger gratis med til din Mac. (Check app-store hvis det ikke allerede er installeret).

Ulemper: Kun til mac, og har nogle begrænsninger i forhold til de større DAW spillere.

De tre ovennævnte programmer kræver at man bruger lidt tid på at sætte sig ind i dem. Der findes heldigvis masser af tutorials på nettet til dette. Ønsker du noget mere simpelt? Læs med i næste afsnit:

For dig, der ønsker det ultra simpelt /

der vil arbejde i skyen / på tablets

Soundtrap

Soundtrap er en meget primitiv DAW – men den er webbaseret, dvs du kan logge på den i en browser, på en hvilken som helst computer – eller tablet. Det fede ved Soundtrap er, at flere brugere kan arbejde sammen om det samme projekt – på samme tid. Dvs. du kan ringe din partner(e) op, og I kan logge ind og sidde og samarbejde om at klippe jeres podcast i realtime. Perfekt i denne corona-tid.

Pris: Abonnomentsbaseret. Abonnementet for podcastere koster 15€ om måneden. Gratis 30 dages trial.

Fordele: Den største fordel er her, at man kan arbejde flere sammen i realtime. Da det er webbaseret, kræver det ingen installation, du logger bare ind og arbejder videre. Dine lydfiler uploades, og du arbejder i princippet i skyen, hvilket betyder at du ikke er afhængig af en bestemt computer. I og med det kører i en browser, virker det også på tablets (og telefoner, men skærmens størrelse er nok en hæmsko). Udover dette, er det nemt at gå til, for folk der ikke er vant til at arbejde med lyd.

Ulemper: Du skal uploade dine lyde til skyen, hvilket tager lidt tid. Begrænset arsenal af effekter og redigeringsmuligheder. Koster 15€ om måneden, hvilket hurtigt kan løbe op ifht at smide et engangsbeløb for et program.

Anchor

Anchor er en gratis app til Android og iOS, dvs til telefoner og tablets. I modsætning til Soundtrap, kan du dog ikke arbejde flere om det samme projekt, på samme tid.

Pris: GRATIS

Fordele: Meget enkelt at bruge.

Ulemper: Lidt for primitivt. Mangler mange af de helt basale redigeringsmuligheder som andre programmer tilbyder. Har man eksempelvis mange ting der skal klippes ind/ud, bliver det hurtigt irriterende i Anchor.

Både Anchor og Soundtrap er ekstremt brugervenlige, men på bekostning af funktionalitet.


Behøver det hverken være simpelt eller gratis og er du typen der virkelig vil nørde med lyden? Så se her:

For dig, der virkelig vil nørde lyd og musik


Ableton Live

Live er en DAW i samme liga som Reaper og Logic, men er i modsætning til disse meget mere brugervenligt, tilgængeligt og fleksibelt. Hvis du udover at lave podcasts også ønsker at lære at bruge en DAW med henblik på at lave lyddesign og/eller musik, er Live klart værd at kaste sig over.

Pris: fra 80€ / ­~590 kr . Du kan få en gratis 30-dages trial.

Fordele: Brugervenligt og enormt nemt at komme i gang med. Der er masser af tutorials for begyndere på Abletons hjemmeside og Youtube.

Ulemper: Selvom den billige pakke koster lidt under 600 kr, skal du op og betale 2600 – 4500 for de udvidede versioner, der har flere funktioner såsom samples, effekter og synthesizere. For begynder podcasteren er Lite versionen til ca. 600 kr dog et fint valg.

Logic Pro X (kun til Mac)

Funktionsmæssigt kan Logic det samme som Ableton Live og Reaper. Opsætningsmæssigt/visuelt ligger det i samme kategori som førnævnte Reaper (i denne liga har vi også Cubase og Pro Tools, som denne artikel ikke kommer ind på), hvorfor det kan virke uoverskueligt for begyndere. Kan måske lidt betragtes som en storebror til Garageband; begge programmer er udviklet af Apple. Så hvis du er vant til Garageband, og vil skridtet videre med et topprofessionelt lydproduktionsprogram, kan du overveje at opgradere til Logic.

Pris: ~1700 kr. Som med Live, er der også mulighed for at prøve programmet gratis i 30 dage.

Plus: Der medfølger en masse samples, effekter og synthesizere så du hurtigt kan komme i gang med at lave lyd og musik.

Minus: Knap så brugervenligt som Ableton Live, og funktionaliteten er det samme som Reaper, der i princippet er gratis.




Find dét, der passer til dit temperament

Som med indkøb af udstyr, er det vigtigt at tænke sig lidt om og finde ud af hvad éns behov egentlig er. Med redigeringssoftware er det dog også lige så vigtigt, at finde noget der passer til ens temperament.


Bliver du let frustreret over for mange menuer, er det nok ikke en af de mere komplicerede DAW’er man skal vælge såsom Reaper.

Men er du den nørdede type, der elsker at eksperimentere og google rundt / se tutorials, kan du sagtens starte med en af de lidt tungere spillere.


Fordelen ved DAW’er er, at du let kan kan overføre viden fra den ene til den anden, og at der findes enormt mange guides online til at komme i gang. Så start evt. med noget enkelt, og skift til noget andet, hvis du oplever, at der er nogle ting du har brug for at dykke mere ned i.

5. Lancering af din podcast


Når du står med din færdige podcast, skal du både sørger for at gøre din podcast synlig - så du kan få folk til at lytte til din podcast. Først og fremmest skal den selvfølgelig hostes - og her vælger de fleste iTunes og Spotify, samt danske Podimo. Det kommer vi kun kort ind på i det følgende afsnit.


  • Et godt tip er i øvrigt at have flere episoder klar før lanceringen, da du herved har større chance for at fange potentielle lytteres opmærksomhed - én episode er ikke altid nok til at blive hooked! Særligt hvis du laver seriel eller tematisk indhold, hvor et nyt emne behandles hver gang.


Hostingplatform til podcasts

Først skal du finde en hostingplatform til din podcast - heldigvis findes der mange gratis løsninger, hvor man kan starte op. Når du har udgivet din podcast på en hostingplatfrom kan du nemlig distribuere den til iTunes etc, samt embedde den til sin hjemmeside.



En vigtig sidebemærkning her er, at du skal eje dit eget RSS-feed.


Du kan f.eks. benytte SoundCloud (vi bruger selv SoundCloud) som host og dermed bruge dennes RSS-feed -spreaker.com er også en udemærket udbyder til formålet. RSS feed er med andre ord, det der skal til, for at få din podcast på f.eks. Podimo.


Brug sociale medier

Det er ganske oplagt at bruge sociale medier til at få gjort opmærksom på din podcast, når du har lanceret den på et eller flere podcastmedier.





Nogle har også en hjemmeside dedikeret til formålet, men der er langt mere værdi i at oprette en Facebookside til formålet, da du har mulighed for at interagere med følgere/lyttere, samt arbejde mere målrettet på at skaffe nye lyttere.


Det kan dog sagtens være smart også at have en landingpage, hvor du kan lede lytterne videre fra sociale medier - især hvis du allerede har en hjemmeside, hvor podcasten skal indgå som et værktøj. Opret evt. en underside, hvor du beskriver din podcast, samt embedder dine episoder.


Der findes flere gode eksempler på hvordan man spreder sin podcast i netværket på Facebook, Instagram, Twitter, Linkedin osv.


Eksempel: Spild af Film er et godt eksempel på en podcast, der bruger alle virkemidler til at promovere deres indhold. Jan og Jannick læser og dramatiserer manuskripter, noveller og fanfiction fundet på nettet, hvorefter de vurdererom det er spild af film, eller om det bør laves til en spillefilm. Via Facebook og Instagram inviterer de lytteren med ind i studiet vha. små videoklip fra selve optagelserne og lægger teasere op fra de enkelte episoder i form af lydklip eller i form af de enkelte hjemmestrikkede historier udfoldet som en gammeldags VHS forside.


Når du deler indhold på Twitter og på Instagram kan du evt. bruge hashtagget #podcastdk for at ramme diverse podcast interesserede og podcast communities.


HUSK at tilpasse indholdet efter din tiltænkte målgruppe og undgå at "larme" for meget. Start med nogle forskellige opslag og se hvad du får størt respons på og gå efter det der virker!


Sørg for at poste før udgivelsen af en episode, så lytterne ved hvad de har i vente, men også når en ny episode udgives, samt hvor man kan lytte til den, så du er sikker på at dine lyttere 1. kan finde den, 2. ved at du har udgivet nyt indhold.


Skab en visuel identitet

Når du skal ud og promovere din podcast - bl.a. gennem sociale medier, er det selvfølgelig vigtigt at du har en klar visuel identitet så du skaber et genkendeligt brand for dine lyttere. Start evt. med at lave dit coverart - altså dit logo, som bliver brugt i diverse podcast apps - så har du nemlig allerede et godt springbræt til at udarbejde formen på dit visuelle indhold, som skal bruges din Facebookside, landingpage etc.


  • Et godt tip er at bruge Canva, hvis man ikke er en haj til Photoshop - en løsning vi ofte selv bruger. Udover at det er gratis, er det super brugervenligt og tilbyder skræddersyet templates til de fleste sociale medie formater. Her kan du også skabe dit eget brand kit, så du kan holde styr på dine skrifttyper, farver og andre designelementer.



Hent evt. inspiration hos andre podcastere og lær hvordan, deres visuelle identitet bliver brugt som en del af deres branding. Hvis du ikke har et unikt eller stærkt koncept, kan det være godt at skrue lidt op for dit visuelle udtryk for at tiltrække flere følgere.





59 visninger

Made by Content Crew