• Jesper Lundager

Fordele og ulemper: Værd at vide om mikrofoner

Opdateret: sept. 15

Af Jesper Lundager, lyddesigner, musikproducer og underviser


Der findes mange forskellige mikrofontyper i mange forskellige former og størrelse - som alle har deres styrker og svagheder. Som det vil fremgå af denne guide, er mikrofonernes styrker typisk også deres svagheder - og omvendt.


Som podcaster er der to mikrofontyper, der er gode at have kendskab til, nemlig dynamiske mikrofoner og kondensator mikrofoner. Følgende er en beskrivelse af disse to mikrofontyper, samt deres fordele og ulemper.


Kondensator mikrofoner

Kondensator mikrofoner er konstrueret af en membran og en bagplade, der sidder meget tæt med en strømspænding mellem dem (en spænding på 48v, også kaldet phantom power). Når lydbølger rammer disse plader, opstår der ændringer i strømspændingen mellem dem, som så bliver omdannet til et elektrisk signal, som så kan lagres på vores optagerudstyr.

kilde: shure



Grundet deres konstruktion, er kondensator mikrofoner ret følsomme og har typisk en jævn frekvensrespons, dvs de opfanger/dækker store dele af lydspektret. De egner sig derfor rigtig godt til mange ting, eksempelvis stemningsfulde og detaljerede feltoptagelser, instrumenter og (sang)vokal eller speak.


Tre eksempler på kondensator mikrofoner, der viser hvor varierede deres former og størrelser kan være. Her først et stereosæt Zoom XYH-5 (der medfølger en Zoom H5 recorder), en SE Electronics SE2200a II og til sidst en en Røde Lavalier clip-on.


Frekvensrespons fra en kondensator mikrofon (SE Electronics SE2200a II). Som det ses, har den en nogenlunde jævn respons over hele frekvensspektret.



Fordele

  • Meget følsomme – detaljerede optagelser over hele frekvensspektret

  • Følsomheden gør, at de er gode til at optage stille lyde og ting på afstand

  • Gode til alle former for optagelser, grundet jævn frekvensgengivelse

  • Fås i mange former og størrelser, helt fra små clip-on mikrofoner til store studie mikrofoner.

Ulemper

  • Overstyrer nemt pga. følsomheden (max. lydtryk på omkring 80db alt efter mikrofontypen)

  • Følsomheden gør også, at de opfanger meget baggrundsstøj og refleksioner. Især et problem i lokaler hvor der er dårlig lydisolering og baggrundsstøj såsom knitren fra fra tøj, knirken fra stole, støj fra naboer, køleskabsbrummen, computerblæsere og/eller trafik på gaden udenfor.

  • Da kondensatormikrofoner er meget følsomme, kan lyde i det høje frekvensområde komme til at virke generende på optagelser - eksempelvis smaskelyde og konsonantlyde såsom ”S”, ”T” og ”P”. Dette kan dog afhjælpes, se afsnit om optageteknik længere nede.

  • Grundet mere avanceret konstruktion med elektriske komponenter, er de mere sårbare overfor slag/fugt end eksempelvis dynamiske mikrofoner.


Dynamiske mikrofoner

Dynamiske mikrofoner virker via induktionsprincippet (som du husker det måske fra fysiktimerne i folkeskolen). I mikrofonhovedet sidder der en membran, som er forbundet med en metalspole der er snoet omkring en magnet. Når lydbølger rammer membranen, bevæger spolen sig i det magnetiske felt, og disse bevægelser bliver så omdannet til strøm.

kilde: shure


Membranen er ”tungere” end hos kondensatormikrofonen, og den får ikke får hjælp af en ekstern strømspænding – Derfor er dynamiske mikrofoner ikke så følsomme som kondensator mikrofoner - frekvensresponsen mere begrænset, dvs. lydgengivelsen ikke er så nøjagtig og detaljeret som hos en kondensator mikrofon. Dette kan især bemærkes i de høje / lave frekvensområder. Men at de ikke er så følsomme, kan netop være en fordel, eksempelvis hvis man vil optage speak i et rum, hvor der er meget baggrundsstøj. Denne type mikrofon egner sig netop godt til speak, og det er også denne type mikrofon, der oftest bliver brugt live som sangmikrofon eller som speak-mikrofon i radiostudier.




Eksempler på kondensator mikrofoner: Fra venstre til højre, Røde Procaster, Røde Reporter og til sidst en Shure SM58.


Her er det frekvensresponsen fra en Røde Procaster der ses. I modsætning til kondensatormikrofonens jævne respons, ser vi her hvordan en dynamisk ”ruller af” i bunden og toppen af frekvensspektret.


Fordele

  • Knap så følsomme som kondensator mikrofoner, overstyrer ikke så let, og opfanger dermed heller ikke baggrundsstøj i samme omfang som kondensator mikrofoner.

  • Gode til ”tæt på” optagelser, især vokal/speak får en ”varm” lyd.

  • Gode til høje lyde/instrumenter i mellemfrekvensspektret. (Tåler op til 120-130 dB lydtryk).

  • Generelt robust konstruktion / kan holde til en tur i betongulvet.

Ulemper

  • Begrænset frekvensrespons, mangel på detaljer, dette kan især bemærkes i de høje / lave frekvensområder.

  • ikke gode til at optage ting på afstand og stille lyde

  • Giver generelt en mere ”lukket” lyd, da frekvens responsen ruller af i bunden og toppen.

  • Begrænsede konstruktions muligheder / størrelser.

Som nævnt har alle mikrofontyper deres fordele og ulemper, og deres fordele er tit også deres ulemper - og vice versa. For en yderligere beskrivelse af dynamiske/kondensator mikrofoner, kan du se denne video fra mikrofonproducenten Shure:


Mikrofonmønstre

En sidste ting, der er værd at vide om mikrofoner er, de såkaldte pickup patterns, dvs i hvilken retning mikrofonen er bygget til at bedst at opfange lyd. Ligesom med mikrofontyperne ovenfor, har disse mønstre fordele og ulemper.


I bund og grund skelner man mellem omni-direktionelle mikrofoner, der er bygget til at opfange lyd lige godt fra alle sider, og direktionelle mikrofoner, der er bygget til at opfange lyd i mere specifikke mønstre; disse kræver altså, at man peger dem den rigtige retning i forhold til lydkilden.


Bemærk at både dynamiske og kondensator mikrofoner fås med forskellige mønstre.


Overordnet set er der 4 typer mønstre:


Omni

Mikrofoner med et omni-mønster optager lyd lige godt hele vejen rundt. Er man flere, der skal sidde og speake om én mikrofon, kunne mikrofoner med dette type mønster eksempelvis være en fordel. De er også gode til at opfange stemningslyde fra et område og/eller et rum.

Cardioid

Navnet kommer af det hjerteformede mønster –mikrofoner med dette mønster optager bedst lyd på den ene side – ifm speak, kan dette være en fordel: Sidder man to og speaker overfor hinanden med hver sin mikrofon, kan man minimere at opfange den andens speak i sin egen mikrofon. Er rummet, man sidder i dårlig isoleret, kan dette også være en fordel ift. at dæmpe refleksioner fra vægge o.l, Typisk vil speak/studie mikrofoner såsom Røde Procaster eller sang mikrofoner såsom Shure SM58 have et cardioid mønstre.


Nogle mikrofoner har også mulighed for at skifte mønstre via en indbygget knap - således kan en SE Electronics SE2200a II skifte mellem hhv. omni og cardioid mønstre.

Biderectional (også kaldet 8-tals mønster)

Opfanger lyd i et 8 tals mønster, dvs, er man to der sidder og speaker overfor hinanden, kan dette være en fordel.

Supercardioid (shotgun) (Herunder også hypercardioid (mini-shotgun) og lober)

Disse typer minder om cardioid mikrofoner, men har har meget snævre mønstre, er ekstremt retningsbestemte. Det er dem, man eksempelvis bruger som boom-mikrofoner på film, eller til fodboldkampe, for at fange lyden af fodboldspillerne der sparker til bolden. Kan være nyttigt, hvis man skal interview nogen et sted


Som podcaster vil du nok oftest støde på / få brug for omni og cardioid mønstrene. Biderectional og supercardioid er meget specifikke mønstre og for de ret nørdede.




37 visninger

Made by Content Crew